Kommentarer

Tommy Nørtoft berntsen fortæller:

​Rotter – tur/retur
Da vores nybyggede hønsehus stod færdigt for 3 sommer siden, måtte vi på vores lille landparcelgrund erkende, at rotter og mus er ret ligeglade med forholdsregler og retningslinjer for skadedyrssikring af huse og volierer til hønsehold. Så efter at have nedgravet 50 x 50 cm fliser langs hele kanten af volieren og eternitplader 40-60 cm ned i jorden omkring hus, skraberum og soverum, skulle det være sikret mod indtrængen af rotter, ræve og katte mm.

Renholdelse
Alle korn og foderemner opbevares i 25 og 50 liters plastiktønder med låg; men da jeg også har kyllingebure og vagtelbure i den anden ende af hønsenes soverum er det umuligt at holde jordgulvet frit for korn, frø og madrestester, da specielt mine vagtler sviner rundt med foderemner.

Invasionen
Beviset for at der allerede var rotter i efteråret, var en opgravet blanding af grus, jord og rockwool i begge hjørner af fodergangen, der udviklede sig til en regulær jordvold hen mod væggen under soverummene op mod skraberummene som fortsætter ud i voliererne til 3 stammer dværgracehøns hhv. Rhode Island Red, Fønix og lys Sussex.

Skadedyrsbekæmpelse
Rent lovmæssigt havde vi pligt til at anmelde rotter til kommunens skadedyrsbekæmpelse. Der kom da også en mand og så på problemet og da jeg ikke selv var hjemme havde han strøet en 5 meter lang stribe af røde musekorn inde i fordergangen op mod skraberummene og udleveret et par blå stænger som vi skulle stoppe i hullet ved hjørnerne. Det forhindrede dog ikke nye friske opgravninger af grus og rockwool fra nye natlige rottebesøg.

Gift er noget farligt stads
En dag efter at have hentet æg i redekasser og skraberum, glemte jeg at lukke lågen til skraberummet indvendigt, så næste morgen sås en masse hønsefodspor i det revne grus i fodergangen og jeg frygtede, at de i natten eller morgenens løb havde pirket røde musekorn op fra rottemandens udlæg af gift. Jeg slap med skrækken; ingen døde høns de kommende dage. Det var da dumt af mig; men jeg blev klar over at det også var tankeløshed fra rottemandens side. Når jeg nu skriver i jeg-form og ikke mere i vi-form, er det fordi vores lille hyggelige familiehobby nu var reduceret til en enkelmandssport, da hverken min kone, børn eller børnebørn turde gå ind til redekasser og hente æg; tænk hvis nu de mødte ROTTEN…!

Gentagelser
Jeg fik fjernet al det grus der var i fodergangen, så de røde musekorn ikke var tilgængelige længere og nøjedes med at stikke blå giftstænger i hullet. Det lykkedes mig da også at overraske en fed rotte der sad i gruset helt skæv og ude af stand til at flytte sig, da den havde optaget giften i sig nogle dage tidligere. Jeg skal undlade at gå i detaljer omkring aflivningen, der foregik med en spade; men det efterlod mig med en følelse af, at min terapeutiske hobby havde taget en forkert drejning, der nok kan få en jysk landmand til at trække på smilebåndet; men ikke ligefrem højnede min nydelse og afslapning ved hønsehold, som også berører emner som godt naboskab og dyrevelfærd og etik.

Redningen
Jeg havde næsten opgivet at bekæmpe rotterne og kraftigt overvejet at lave ”rottehangaren” (som hønsehuset nu var omdøbt til) om til knallertværksted og redskabsskur, da jeg møder en mand som er med til at teste et nyudviklet produkt som de kalder, Cleantech-concept, et produkt til bekæmpelse af rotter ved hjælp af et granulat som er et sammensat kemisk produkt , ( noget helt nyt må jeg sige ), der er indkapslet i en forseglet metalkasse med gitter.

2 bokse (10×10 cm) er strategisk placeret rundt i hjørnerne indvendigt i foderrummet og har til dato forvandlet mit rottehelvede til et ikke eksisterende problem til trods for, at jeg ikke har sikret yderligere.

Rigtigt eller forkert – tabu eller myter om rotter
En række velmenende læsere af denne artikel brænder sikkert efter, at få lov til at dele deres erfaringer og råde mig til hvad jeg også kunne have gjort og hvad jeg har gjort forkert. Det vil jeg også gerne høre på og lære af og lægger således op til en debat om forsvarlig og ansvarlig rottesikring og rottebekæmpelse, fjernelse af myter og tabuer om rotter, fejlinformationer og forkert vejledning; men alt imens må jeg blot konstatere at:

Mit hønsehold er rottefrit!
Rotterne kan simpelthen ikke udstå den duft som granulaten frigiver og da det er totalt uskadeligt for høns og mennesker har rotterne og jeg indgået en pagt: ”Så længe jeg overholder, at servicere mine små bokse med frisk granulat – bliver rotterne ude i naturen, hvor de hører hjemme……”!

Ekstra gevinst
Min kone, børn og børnebørn tør igen gå på egen hånd ud i hønsehuset og tømme æg fra redekasser og hjælpe med at fodre og skifte vand hos kyllinger og vagtler.

Økonomisk
Intet er gratis i denne verden, så jeg betaler nogle få hundrede kroner for at slippe for et problem og da hønsehuset i forvejen har kostet så meget i mandtimer og materialer, at jeg sikkert ville blive til grin hvis jeg offentliggjorde beløbet, så er det en omkostning jeg gerne betaler til mit hobby hønsehold årligt. Så må de automatiske åbne og lukkemekanismer til hønselemme vente lidt endnu!

Fortsat god rotte fri sommer.
Tommy Nørtoft Berntsen

Rene Sørensen fortæller:

Livsværk nær ødelagt. 
Som ejer af et papirlager der eksporterer diverse papirpynt, kort osv., arbejder jeg med de fineste papirtyper, og eksporterer til lande som Tyskland, USA, Kina og Japan.

Udover mig selv og min hustru har vi 6 ansatte.

Vores firma ligger på et nedlagt landbrug i en ombygget længe. Det fungerer optimalt, da det ligger i forbindelse med vores beboelse.

Tidlig i foråret 2008 begynder der at brede sig en fæl lugt på vores lager. Til at begynde med tror vi det er fugt der er problemet, men det viser sig at det er værre end først antaget!

I papirstøvet på vores trykmaskine kunne vi tydelig se små spor efter poter. En morgen kunne vi konstatere, at der var blevet ødelagt papir på hylderne!

H J Æ L P vi er invaderet af rotter! Ordet, panik er nok det rette at bruge her!!

Et besøg fra kommunens rottefænger med opsætning af diverse bokse med gift giver INTET resultat.

Efter søvnløse nætter overvejer vi, at flytte lageret til nye lokaler, for der at kunne få fred. Men et lager af vores dimension ville tage en rum tid at flytte.

Vi kontakter nu et privat firma med speciale i rottebekæmpelse. Nu var det “koste hvad det vil”.

Men trods de gyldne løfter, udeblev resultatet.

To måneder i kamp med rotterne, har påvirket vores produktion. Vi vil få problemer med at levere til tiden!
Skulle dette blive slutningen på vores livsværk??

Det blev det heldigvis ikke. For ved et tilfælde støder vi på et firma der er ved at teste et nyt produkt. CleanTech Concept kalder de det.

Konceptet vender hele billedet af rottebekæmpelse på hovedet.

Under parolen ”rotterne tilbage til naturen” arbejdes der med et produkt, der afgiver en lugt, rotten bestemt ikke kan lide, da den forstyrre deres evne til at finde føde.

Vi giver det en chance.

En torsdag eftermiddag i juli måned, modtager vi et besøg på vores papirlager. Der opsættes 6 små bokse med CleanTech-Conceptet.
Vi er meget spændte, men også lidt skeptiske på udfaldet. Men Tænk hvis det var muligt at ”jage” rotterne ud i deres eget miljø hvor de så regulere sig selv.

Dagen efter om morgnen mødes vi igen på lageret, det første vi bemærker, er at den grimme lugt af rotter, er skiftet ud med en svag duft af citrus, og rotterne var væk!

Vi må sige at vor skepsis var ubegrundet, for nu to år efter og 4 besøg, hvor indholdet i boksene er udskiftet, har vi ikke set en eneste rotte på lageret i al den tid.

Mvh. Rene Sørensen